song contest should be banned
*Men trods bestræbelserne *på at få det største arrangement i landets
historie til at klappe og samtidig få solgt nationen som et glittet
postkort i mættet technicolor med glade aserbajdsjanere i nationaldragter,
der danser og spiller på trommer dagen lang, gemmer der sig også en anden
virkelighed i landet.
For ganske vist har Aserbajdsjan ikke en Lukashenko som Ukraine, og det
internationale Melodi Grand Prix er ikke europamesterskabet i fodbold. Og
der er næppe mange europæiske statsoverhoveder, der har tænkt sig at tage
turen til Baku næstkommende weekend, men i et ungt land som Aserbajdsjan
med et mere end skrøbeligt demokrati, hvor præsidenten overtog sit embede
efter sin far i 2003, er der også en dagligdag, som næppe får et 30
sekunders indslag under festlighederne næste lørdag.
Den 23. november sidste år døde journalisten Rafiq Tai på et hospital i
Baku. Fire dage før var han blevet stukket ned med kniv af en gruppe mænd
på en parkeringsplads nær sit hjem i den aserbajdsjanske hovedstad, og i et
sidste interview dagen før sin død udtalte han, at årsagen til overfaldet
kunne være gengældelse for en artikel, som han havde skrevet den 10.
november, hvori han kritiserede Mahmoud Ahmadinejad, præsidenten i
Aserbajdsjans naboland, Iran, for at bringe islam i miskredit.
Tais familie anklagede efterfølgende de aserbajdsjanske myndigheder for
ikke at gøre noget for at finde overfaldsmændene.
Den 18. april samme år blev fem andre journalister gennembanket for at have
skrevet artikler om et oliefirmas nedrivning af huse i Baku, og i dag
sidder ifølge hjælpeorganisationen International Media Support syv
journalister fængslet i Aserbajdsjan, fordi de har kritiseret magthavere
eller statslige institutioner i en eller anden grad.
Samtidig har både Amnesty International og Human Rights Watch direkte været
ude for at kritisere Aserbajdsjan for ikke at overholde
menneskerettighederne.
Ifølge Amnesty sidder mindst 16 personer uretmæssigt fængslet - udelukkende
fordi de har ytret sig kritisk om landets styre ledet af præsident llham
Alijev, og så sent som i denne uge har Amnesty rapporteret om en fredelig
politisk demonstration i Baku, hvor politiet slog hårdt ned på de 300
demonstranter.
»Aserbajdsjan bliver uden tvivl en prangende scene for stemmer fra hele
Europa, men uden for koncertsalen tolererer man ingen kritiske røster. Man
har forbudt oppositionen at komme til orde. Fredelige demonstranter bliver
fængslet, og journalister og NGOer bliver udsat for trusler og chikane,«
siger John Dalhuisen, der er vicedirektør for Amnesty Internationals
programmer i Europa og Centralasien.
*Hos Human Rights Watch* henviser man ligeledes til Aserbajdsjans knægtelse
af ytringsfriheden på trods af, at landet så sent som i 2010 netop
underskrev en erklæring fra European Broadcast Union (EBU), der står bag
det internationale Melodi Grand Prix, om at arbejde aktivt for og
respektere ytringsfriheden og en fri presse.
Den erklæring fulgte EBU op på under en konference i Geneve i forrige uge
med deltagelse af repræsentanter fra Europarådet, Aserbajdsjans regering,
adskillige EBU-medlemmer og en række menneskerettighedsorganisationer. Her
lovede chefen for Aserbajdsjans departement for sociale politiske
spørgsmål, Ali Hasanov, at regeringen ville undersøge samtlige sager
omkring fængslede og mishandlede journalister, og at regeringen i øvrigt
ville arbejde for at ændre lovgivningen omkring straf for æreskrænkelse.
Efterfølgende var EBUs generaldirektør, Ingrid Deltenre, meget tilfreds med
udfaldet.
»Alle deltagere var enige om, at en fri og uafhængig presse sammen med en
teknologisk infrastruktur og nogle lovgivningsmæssige rammer, der tillader
en ubegrænset og ucensureret mediedistribution, er hjørnesten i ethvert
demokrati,« udtalte Ingrid Deltenre.
*Tilbage står så *bare, at i Aserbajdsjan er begrebet »demokrati« meget
bøjeligt. Reelt styres landet politisk, økonomisk og med Det Internationale
Melodi Grand Prix nu pludselig så også kulturelt af en lille familieklan
med præsident llham Alijev i spidsen.
Sidstnævnte er måske bedst udtrykt ved, at værtsnationen har sat selveste
præsidentfruen, Mehriban Alijev, i spidsen for arrangementskomiteen bag
Grand Prixet, mens svigersønnen, Emin Agalarov, i pausen under finalen på
lørdag vil tone frem på millioner af europæiske TV-skærme med nummeret
»Baby Get Higher«.
Hvem sagde, at politik og underholdning ikke har noget med hinanden af gøre?
1 week ago